GoToWeb

Gosystems tilbyder web-løsninger opbygget på vores eget Content Management system (CMS) GoToWeb. GoToWeb er et 100% webbaseret system til håndtering af hjemmesider. Det er bygget på OpenSource scriptet PHP og MySQL.

Søgeoptimeret GoToWeb

Vi har netop lavet en opdatering af systemet til version 3.5, der tager hensyn til de udfordringer mange CMS systemer har med søgemaskiner som Google. Blandt de konkrete punkter der er blevet ændret er flg.:

  • Søgemaskinevenlige links
    Optimering af alle adresser så Google bedre kan følge links og optimerer den indeksering der benyttes i søgningen

    Læs mere her om søgemaskinevenlige links

  • Individuelle titler, keywords og beskrivelse
    Mulighed for at give alle sider en præcis title, der vises i browserens øverste linie. Ligesom man kan angive præcist de keywords der er vigtige for den enkelte side.

    Læs mere her om individuelle titler, keywords og beskrivelse

  • Optimering af billedtekster
    Det er nu muligt at give en billedtekst til alle billeder der benyttes udenfor den indbyggede editor. Det gør det muligt at skrive billedtekster til eks. produktbilleder, medarbejdere, fokusdokumenter osv.

Hvorfor CMS

GoToWeb er en løsning, der gør det nemt, hurtigt og billigt for vores kunder at etablere og vedligeholde en hjemmeside, der kan opfylde de besøgendes behov ikke alene indholdsmæssigt, men også funktionelt og æstetisk.

Mange bruger i dag programmer som Frontpage til at opdatere deres websider, mens store virksomheder og organisationer typisk benytter CMS, som kan formatere, styre, lagre og publicere indhold på nettet.

I et CMS kan man holde indhold og præsentation adskilt, så fx en ændring i designet med det samme kan slå igennem på hele hjemmesiden. Det betyder også, at den enkelte bruger ikke skal gøre sig overvejelser om layout, men blot indsætte indholdet i en skabelon.

Fordelene ved benytte GoToWeb CMS sammenlignet med en hjemmeside baseret på statiske sider er bl.a.:

Brugervenlighed: Det kræver ikke tekniske forudsætninger af dem, der skal lægge information ind i systemet

Ikke behov for HTML-editor: Det kræver ikke, at den enkelte bruger råder over særlige programmer til produktion af websider, da inddatering normalt kan ske fra en browser. GoToWeb gør det muligt at opbygge og vedligeholde sin hjemmeside uden de store HTML kundskaber, da alt redigering foregår i et brugervenligt miljø, med de kendte funktioner fra ex. Word. og andre Office produkter.

GoToWeb benytter et antal skabeloner til at opbygge selve hjemmesidens design, til f.eks. forsiden, normalsider, lister, sitemap osv. Antallet af skabeloner afhænger af løsningen og dens kompleksitet. Der vil som minimum være et antal der skal tilpasses til jeres design, og GoSystems gør gerne arbejdet, enten på baggrund af leveret grafisk materiale eller html/css filer. Alternativt kan man også selv stå for implementeringen, men det vil så kræve en del kendskab til php/html.