Nørdetid

Jeg er nok lidt af en nørd ... og jeg er stolt af det !!!

Er det out at være sådan lidt nørd agtigt, eller er nørd et begreb der dækker en person der kan gå ned i dybden i et emne der interesserer personen.

Jeg hælder til det sidste, og mener faktisk at alle bør være lidt nørdagtige med det de beskæftiger sig med.

Når man arbejder med IT og WebTeknologi, er det meget nemt at blive betragtet som en Nørd der altid sidder foran sin computer og "higer og søger", og skriver en masse underlige tegn i mærkelige programmer. Det er også ganske rigtigt, men er vel ikke mere Nørd agtigt end håndværkeren der arbejder med det mest avancerede værktøj man kan få i stedet for som os andre at bruge den billige fra Jem og Fiks.

Jeg er stolt af at nogle betragter en som nørd, det betyder bare at man ved hvad man snakker om, at man er god til det man laver.

Webudvikling omhandler en lang række "sprog" som man mere eller mindre benytter i de fleste løsninger. Man skal som udvikler kunne lidt af det hele og så være ekspert på specielle områder man vælger ud.

Jeg vil ikke her komme med en lang beskrivelse af hvad jeg kan, men blot gøre opmærksom på at jeg dækker alle de sprog der skal til for at lave en webløsning der lever op til de krav og forventninger der stilles til en moderne tidssvarende løsning.

Du kan her se lidt om hvad jeg finder mest interessant og hvor jeg nok er lidt mere nørd end så mange andre.